Fra ny elev til sortbælte - en rejse for livet

Det vigtigste er ikke at nå frem eller vejen derhen!
Det vigtigste er, hvem du rejser med!

Ninsei Do Nykøbing F.

Velkommen!
På denne side finder du alle relevante oplysninger om klubben.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
Send en mail til klubben: Email

Klublokaler

Klubben har alle faciliteter til kampsportstræning!
Stor sal på 100 m2 med måtter på hele gulvet.
Opholdsrum, omklædning for alle køn og tekøkken.
Udendørs er der 2000 m2 græsplæne hvor der kan trænes når vejret tillader det.

Hvad er Ninsei Do

Selvforsvar til alle situationer og alle kroppe

Det er ikke let for vores elever at svare på spørgsmålet - hvad er Ninsei Do.
Vi kan det samme som man lærer i karate - bare uden kata, så organisationen kunne godt hedde Ninsei Do Karate.
Men! Vi kan også det samme som judo/Ju-jutsu/jiu-jitsu - så Ninsei Do Karate Ju-jitsu, kunne også være navnet.
Men! meget ligner aikido og kungfu - uden at være det samme, og så er der lige det, med alle typer våben!
Vore fundament er dog ninjutsu, der er ældre end de nævnte stilarter, så man kunne godt være kæk og sige at Ninsei Do ikke ligner andre, de andre ligner Ninsei Do.
I princippet er det ligegyldigt, for alle stilarter ligner noget der var før dem!
Nu hedder det bare Ninsei Do - som er et komplet kampsystem med teknikker til al form for kamp, lige fra krigskunst hvor angriberens vilje og evner til at gøre skade er ubegrænset, til selvforsvar overfor en utrænet modstander der skal pacificeres på en nænsom og værdig måde, både på gaden eller i jobsammenhæng.
Ninsei Do systemet har samme fleksibilitet som legoklodser! Derfor kan det med ganske få justeringer ændres fra krigskunst til personalesikring på arbejdspladser hvor der er risiko for fysiske konflikter.
I 2024 er det nøjagtigt 21 år siden denne form for implementering på arbejdspladser blev anvendt af en ansat der hindrede et knivoverfald på en kollega uden at hverken kollega eller klient kom til skade.
Siden da, har Ninsei Do instruktører undervist rundt regnet 500 ansatte og 2000 privatpersoner i selvforsvar.

Hvad træner vi?

Vi træner alt og lidt mere!

bevæbnet – ubevæbnet
stående – liggende
i vand – på sne (hvis vi kan finde noget!
med åbne øjne – lukkede øjne eller i mørke
fuld skrue for de hårde nysere
blidt men effektivt for de mere forsigtige
en mod en, en mod mange, mange mod en
nødværge for tredjepart, bodyguard for familie
kast og gulvkamp, fastholdelse og nedtagning
alt med våben, korte og lange, skarpe og skydende
Du lærer teknikker svarende til ninjutsu, boksning, karate, jiu-jitsu og escrima
Hvis du vil vide meget mere om hvad vi træner i Ninsei Do, så klik på dette link: åbner en ny side!

Vi har fysisk kontakt i alle teknikker, og med jævne mellerum øger vi denne fysiske kontakt, hvor vi så tager hjelm, tandbeskytter, vest og handsker på.
Men vi har ikke decideret sparring, træningskampe eller lignende pointkampe, ej heller kata opvisning.

Hvornår kan jeg prøve?

Ninsei Do Nykøbing F. optager nye medlemmer i januar og september på et intro-kursus.
Intro-kursus januar 2025
Ninsei Do Nyk. F. byder kommende medlemmer velkommen til intro-kursus i uge 05 i 2025, med træning mandag d. 27/1, onsdag d. 29/1 og fredag d. 31/1 alle dage kl. 18:30-20:00.
Fredag trænes der ca. 45 minutter, hvorefter der er kaffe/te, kage og snak.
Fokus i denne uge vil være undervisning i grundlæggende teknikker, som er et godt fundament for din kommende træning, hvis du vælger at blive medlem.
Om du har erfaring med kampsport eller ej gør ingen forskel, da vi starter med basis teori og praksis.
Tilmelding via messenger eller e-mail er nødvendigt.
OBS!
Tilmelding kan først ske, når intro-ugen er slået op på Facebook i begyndelsen af januar/september.
Ninsei Do Nykøbing F.Facebook
Send en mail til Ninsei Do Nykøbing F.Email

Hvad koster det?

Priser gældende fra 1-1-2024 til og med 31-12-2024
11 - 14 år (UNG) 160 kr. pr. mdr.
Fra 15 år (VOK) 300 kr. pr. mdr.
Passiv (PAS) 65 kr. pr. mdr.

Ved første indmeldelse binder man sig for 3 måneder - se handelsbetingelserne længere nede på siden.
Priserne forudsætter betaling via VippsMobilePay faste betalinger. Andre betalingsmetoder pålægges ekspeditionsgebyr.

Vi optager medlemmer i alderen 11 år og op.
Medlemmer kan godt være yngre, men det forudsætter at forældrene er aktivt med.

Online indmeldelse

Efter introduktionskurset i henholdsvis januar og september, er det muligt at blive medlem af Ninsei Do Nykøbing F.
For at opnå dette, skal du følge nedenstående link, der tager dig til en ny side, hvor du kan læse om regler og retningslinjer for medlemskab.

Jeg vil gerne være medlem!

Vær opmærksom på, at linket åbner en ny side!
Hvis du har problemer med tilmelding, så skriv til os:

Handelsbetingelser

Tilmelding
Aftalen om medlemskab anses for indgået, når brugeren digitalt har godkendt indmeldelsesformularen.
Ved medlemskab er der tale om løbende aftaler, som fortsætter indtil opsigelse.
Køber vil således blive opkrævet kontingent indtil aftalen opsiges.
Ved køb af medlemskab første gang, bindes medlemmet for 3 måneder.
Betaling og priser
De til enhver tid gældende priser for medlemskab oplyses på hjemmesiden.
Betaling af medlemskab sker via Vippsmobilepay faste betalinger via Foreninglet.
Alle priser er i Danske Kroner (DKK) samt inklusiv alle gebyrer og afgifter. Medlemskab er ikke pålagt moms.
Fortrydelsesret
Den almindelige fortrydelsesret på 14 dage gælder ved køb af medlemskab. Fortrydelse skal oplyses til Ninsei Do Nykøbing F. inden for 14 dage pr. e-mail.
Opsigelse
Opsigelse af medlemskab skal oplyses til Ninsei Do Nykøbing F. på e-mail.
Efter udløb af bindingsperioden, kan medlemskab når som helst opsiges, men allerede indbetalt kontingent refunderes ikke.
Opbevaring og anvendelse af data
Ninsei Do Nykøbing F. opbevarer og oplyser kun dine almindelige personoplysninger i relevant og nødvendigt omfang til kommunernes folkeoplysningsudvalg, specialforbund og idrætsråd, herunder DIF, DGI, DGI’s landsdelskontorer samt lokale sportsråd. Medlemsregistreringen foregår på platformen Foreninglet. Oplysningerne vil aldrig blive solgt til tredjepart.
Hvem handler du med
Ninsei Do Nykøbing F.
CVR 32177735
Henrik Sværke - kasserer
Bakkebøllevej 26, 4760 Vordingborg
42171365
E-mail

Privatlivspolitik

GDPR

Privatlivspolitik for Ninsei Do Nykøbing F. Gyldig fra 1. marts 2018

Ninsei Do Nykøbing F. dataansvar

Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser.
Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for dit medlemskab af Ninsei Do klubber.

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige

Ninsei Do Nykøbing F. er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Kontaktperson
Ninsei Do Nykøbing F.
CVR 32177735
Henrik Sværke - kasserer
Bakkebøllevej 26, 4760 Vordingborg
42171365
E-mail

Vi behandler følgende personoplysninger

Almindelige personoplysninger for medlemmer, ledere og trænere:
For- og efternavn; adresse; indmeldelsesdato; fødselsdato; mobil nr.; e-mail; køn; grad og gradueringsdato; klubfunktion.

Personoplysninger, der er tillagt en højere grad af beskyttelse:
CPR-numre på den person der opretter betalingsaftalen, samt på ledere, undervisere med mere, der løser opgaver for klubben/klubberne, i henhold til reglerne om dokumentation for indhentning af børneattester.
Klubbernes formand indhenter oplysninger vedrørende børneattester via Politiets formular til dette.
Når denne formular modtages retur, og det konstateres, at der ikke er nogen anmærkning, destrueres denne formular straks.

Hvordan vi indsamler oplysninger om dig

Normalt får vi alle oplysninger fra dig, via den online indmeldelse.
Børneattester fås fra Politiet.
Vi indsamler ingen oplysninger fra Facebook eller andre sociale platforme.
Oplysninger om opnåede grader og deltagelse i træning og uddannelse, indsamles via klubberne og disses trænere/ledere.
Ingen af vores websider sætter eller anvender cookies!

Ninsei Do Nykøbing F.'s formål med behandling af dine personoplysninger

Ninsei Do Nykøbing F. behandler dine personoplysninger for at kunne administrere kontingentopkrævninger, planlægge træningsaktiviteter og gradueringsplaner for din træningsmæssige fremgang og udvikling, samt for at kunne bevare et overblik over dine opnåede kompetencer og uddannelse.
Vi behandler ligeledes dine personoplysninger for at kunne overholde lovkrav til foreninger og klubber, herunder folkeoplysningsloven.
Af hensyn til kontaktmuligheder kan der for børn og unge under 18 år behandles oplysninger om forældrene/værge efter samme retningslinjer.

Hvem der har adgang til dine oplysninger

De dataansvarlige for Ninsei Do Nykøbing F. er de eneste der har adgang til samtlige medlemmers data.
I Honbu Dojo - træningssalen, ophænges i henhold til gammel Japansk tradition en æresplakette, hvorpå er anført en elevs navn samt aktuel grad. Det er valgfrit om eleven ønsker en sådan plakette ophængt og den nedtages eventuelt ligeledes efter ønske fra pågældende elev, eller ved ophør af medlemskab.

Videregivelse af dine personoplysninger

Ninsei Do Nykøbing F. videregiver kun dine almindelige personoplysninger i relevant og nødvendigt omfang til:
- Ninsei Do ApS
- Foreninglet der er medlemsdatabasen
- kommunernes folkeoplysningsudvalg, specialforbund og idrætsråd, herunder DIF, DGI, DGI’s landsdelskontorer samt lokale sportsråd.
Videregivelse af disse oplysninger om både medlemmer, ledere og trænere til disse specialforbund og idrætsråd, finder kun sted i det omfang, dette er nødvendig, for at opretholde medlemskab af disse forbund, samt for at overholde folkeoplysningsloven.
Oplysninger om ledere/trænere kan videregives til disse specialforbund, såfremt disse ledere/trænere individuelt giver udtryk for, at de ønsker, at modtage information vedrørende uddannelser og kurser afholdt af disse idrætsorganisationer.

Samtykke

Vores behandling af dine personoplysninger baserer sig på dit digitale samtykke afgivet ved accept via den online indmeldelsesformular.
Din online indmeldelse kan kun afsendes såfremt du har markeret dit samtykke i feltet "Ja! Jeg har læst, og er indforstået med, ovenstående retningslinjer og handelsbetingelser!".
Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage, hvilket er at regne som ophør af medlemskab, der dog ikke fritager medlemmet fra eventuelle betalingsforpligtigelser i henhold til handelsbetingelserne.
Vi videregiver ikke personoplysninger til firmaer til markedsføring!

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige medlemsoplysninger i op til 3 år efter kalenderåret for din udmeldelse af Ninsei Do Nykøbing F.
Såfremt du giver udtryk for, at du ønsker dine oplysninger slettet straks ved ophør af medlemskab, gøres du opmærksom på, at oplysninger om grader samt opnåede kompetencer, IKKE kan genskabes efter sletning, og at der derfor ved fornyet medlemskab, skal startes forfra med laveste begynder grad.
Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:
- Retten til at blive oplyst om hvordan vi behandler dine data
- Retten til indsigt i egne personoplysninger
- Retten til sletning
- Retten til begrænsning af behandling
- Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
- Retten til indsigelse
Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst. Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

Revidering af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden.
Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret.
Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores websted.
Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.